Om os

I 2010 sendte DR1 Hammerslag fra Thailand. Heri indgik at gætte prisen på et af husene i det der dengang hed Oriental Mountain View. Det viste sig, at de to hold gættede på en alt for høj pris. At købe hus i Thailand var på det tidspunkt overraskende billigt. Da mange danskere der så Hammerslag blev startskuddet til at husene i resortet blev solgt på rekord tid.

I 2013 købte en ejergruppe hele resortet og omdøbte stedet efter placeringen smukt beliggende mellem ananasmarkerne som er så karakteristiske for Hua Hin-området. I dag hedder vi Pineapple Hills Resort og driver selv stedet.

Cirka halvdelen af husejerne lejer deres huse ud. De penge, som tjenes ved udlejningen er en stor hjælp til at vedligeholde vores resort.

Vi er meget stolte af vores lille paradis og af hvad vi har opnået med at forbedre forholdene på stedet. Det er med stor entusiasme, at ejerne har kastet sig ud i den opgave, det er at drive et feriested 8.000 km fra Danmark.

Vi har ansat en stab af lokale folk til at passe området. De dækker alle jobfunktioner fra gartner til kok, rengøring og administration. Staben gør et fantastisk stykke arbejde og vi er meget stolte af dem. Hvis du kommer på ferie hos os, er vi sikre på, at du vil lægge mærke til, at der arbejdes hårdt for at sikre, at du får et skønt og mindeværdigt ophold i vores lille tropeparadis.

Vi føler, at vi har et socialt ansvar ved at være ejere i et fremmed land, da vi er rige set i forhold til store dele af den lokale befolkning. Vi prioriterer derfor meget højt at sørge for, at de ansatte betales en anstændig løn og har gode arbejdsforhold.